Bounty – kokos pokus

2A4AA9E3-5CB7-4962-BDEC-65D549E58B4C

I Aarhus har Jægergårdsgade fået sig et grønt sted. Ægte. Gå efter farven, alt er grønt udenfor. Indenfor er der hyggeligt, og så er der menukortet. Fuldt af grønt. Og også lidt oksespidsbryst. Haps. Greenilicious har et motto om, “at næring af krop, sjæl og sind starter med den mad, vi spiser”, og det var ligesom nok til at gøre mig kælen. Så niecen og jeg afprøvede frokostkortet for nyligt, og det var ikke sidste gang.

 

Til dessert fik vi bountybarer og blev straks enige om, at det måtte vi prøve at eksperimentere med.

Et sted mellem kokostoppe og Sif Orellana bountybarer tror jeg, dette forsøg landede, og det landede med velbehag og applaus.

HipstamaticPhoto-593029634.705612

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Til ca. 20 små barer

1 ds øko kokosmælk

3 spsk kokosolie

150-200 g kokosmel

honning (agavesiruop, hvis vegansk)

100 g 70% chokolade

Det skal du gøre

1 ds øko kokosmælk sættes på køl over natten, sådan at den skiller og cremen samler sig i toppen. Det er kun cremen, der skal bruges.

I cremen blandes 3 spsk kokosolie. Dette varmes i en gryde, hvori kokosmel tilsættes. Alt efter, hvor godt det er gået med kun at få kokoscremen med ud af dåsen, skal der bruges mellem 150 og 200 g kokosmel. Man må prøve sig frem, til konsistensen er nogenlunde samlet. Er man til sundt slik, så er man nu nået til at lade massen stå til afkøling. Jeg synes, at sødme er nødvendigt, for at det er lækkert, så jeg tilsatte et par skefulde honing, indtil smagen var, som jeg kunne li´.

Når massen er afkølet kan den sættes i toppe eller mere formede barer. Det er ikke nødvendigvis helt let, da det er kokosolien, der når den er er tilpas kold, holder det hele sammen. Derfor skal de formede kager da også en tur i fryseren, før de så kan overtrækkes med smeltet chokolade.

Jeg har både prøvet at overtrække dem helt med et drys kokos på toppen og at tegne mere løst med chokoladen, da tiden var knap. Begge dele fungerer, det er blot et spørgsmål om udtryk. Og mængde af chokolade.

Tak til Sif og co. på Greeniliscious for inspirationen. Book bord eller tag maden med hjem, det kan anbefales.

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar