Cocktaildressing – og rejerne dertil

HipstamaticPhoto-572637792.364500

 

Efter at have fået en virkelig velsmagende og gennemlækker variation af et stjerneskud på Klassisk Fisk i Aarhus forleden, var jeg endnu mere sikker i min sag – fødselsdagfejringen i aftes måtte på en eller anden måde involvere en hjemmelavet cocktaildressing. Det er på tide, at jeg får gang i sådan en. Derfor var menuens anden haps en ret klassisk rejecocktail efter den første haps af kvabsoens rogn på blinis med 38% creme fraiche, hakket rødløg og dild.

Jeg anrettede det hele i Ikeas små lave glasskåle og vendte det hele på hovedet – dvs. rejer i bunden, så enden er god. I midten kom et lag iceberg, der blev toppet igen med rejer, og så avocado, agurk, tomat og dild. Cocktaildressingen hældte jeg på kander, så gæsterne helt selv kunne fedte sig til med de lige præcis de mængder af dressing, de lystede.

Se hele menuen her.

 

 

 

 

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Til 13 personer som 2. ret ud af 4 brugte jeg:

1 kg rejer i drænet vægt

1 agurk, flækket på langs, udhulet for kerner og skåret i skiver

7 daterino-tomater, 1/2 til hver som pynt

Dild til pynt

Et par blade icebergsalat revet i små, mundrette stykker

 

Til en dressing, der nok lander et sted mellem Thousand Island og cocktail:

1 glas (350ml) øko mayonaise, Machandel er min favorit

200g creme fraiche 18%

Lidt citronsaft, lidt Worscherstershiresauce, lidt ketchup

Lidt paprika og cayennepeber (pas på!)

Salt og peber

2 øko snackpeber, som halveres og grilles i ovnen, til de er sorte. I pose på køl til de er afkølede, og skindet nemt kan fjernes.

 

Det skal du gøre

Det hele blendes og justeres, indtil smagen er tilpas.

Dressingen var en debut, og jeg kunne li´ alt ved den. Også at der er nok til den kommende uge, der helt sikkert kommer til at rime på ting, der kan sniges dressing i.

 

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar