Skagen. Tjøme. Brevik. Vi har pillet rejer på ferier. Der er ikke noget bedre. Det skulle da lige være, hvis man nyder dem med hjemmelavet mayonaise. Og jeg ved godt, at du straks vil puste og tænke, at det lyder alt alt for kompliceret – men mor, det er det ikke. Og jeg ved også godt, at det ikke står på din diætliste, men nu er det jo heller ikke hver dag, man lige sætter sig og piller rejer, så mon ikke det er helt i vinkel at kaste sig ud i godterne en enkelt dejlig gang?
Jo.
Alt du skal bruge til Mayo´en er pastauiserede æggeblommer, en almindelig olie (vindruekerne- eller rapsolie, der ikke er koldpresset =smagsneutral). Du kan variere den med hvidløg, ved at tilsætte lidt virkelig god olivenolie til slut, lidt safran… alt efter hvilket touch du vil ha.
Fremgangsmåden finder du på din helt egen “TV-køkken”-optagelse under Tips & tricks. Og så er det ellers bare at få lagt boblerne på køl, fundet det gode brød frem og få ringet til Ålestrup – så er hyggen på skinner. God aften.