Indtil jeg havde prøvet det, havde jeg grinet lidt af snakken om, at vandet fra kikærter var åh-så-fantastisk at bruge til alt muligt. Og nu er jeg så selv en ny-frelst – be warned!
Det fungerer på samme måde, som var det hviderne fra æg. Pisk det op og brug det, hvor du ellers ville bruge æggehvider, så har du et vegansk alternativ eller bare en utrolig smart måde at bruge det hele i stedet for at lade vandet fra kikærtedåsen gå til spilde. Hvis man ikke lige står og skal lave den veganske chokolademousse samme dag, som man laver sin sesammiso-salat med kikærter, kan man fint fryse vandet ned og tage det op, når man lige skal bruge det.
Det skal du bruge
Kikærtevand fra dåse eller karton med kikærter.
Det skal du gøre
Pisk det stift og brug det, som stiv æggehvide bruges.