Bok choi-wok med frisk mango

IMG_9620

Roomien skriver eksamensopgave denne uge, og jeg kører derfor et lille hyggeligt ghetto-all-inclusive-koncept – i hvert fald på madfronten. Og damen er veggetar, så jeg er tilpas udenfor comfortzonen til at søge udover de sædvanlige klassikere, der er bygget op omkring et eller andet kødeligt. I aften står den på bok choi og mango, fordi jeg havde lyst til noget varmt ved siden af den kålting med granatæbler, som jeg også har lagt op til.
Er der ikke en grønthandler om hjørnet, der kan klare bok choi kål, kan sølvbeder også bruges. De skal bare have lidt længere tid. Og ja – det er lidt tilfældigt, om man er heldig at finde nogen af delene, så den her ret er sådan én, man laver, når man pludselig render i bok choi og beder.
Og så er det bare at finde en mango og skære den i tern.
Bok choi halveres, eller bederne skæres i passende store stykker, og steges i en varm wok i jordnøddeolie et øjeblik.
Tilsæt lidt hakket hvidløg, chili, 3 spsk. soja, 1 spsk honning og steg et minuts tid.
Mangotern, sesamfrø og jomfru i det grønne tilsættes, når wokken er taget af varmen.

Jomfru i det grønne er de sorte frø, som også hedder Nigellafrø. Kan man finde sorte sesamfrø, er det også fint.

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Bok choi/sølvbeder

Moden mango

Hvidløg

Sesamfrø

Nigellafrø/Jomfru i det grønne

Soya

Jordnøddeolie

Honning

Frisk eller tørret chilli

 

Det skal du gøre

Skræl og skær mangoen i tern. Halver bok choi eller skær bederne i passende store stykker og steg dem i en varm wok i jordnøddeolie et øjeblik.
Tilsæt lidt hakket hvidløg, chili, 3 spsk. soja, 1 spsk honning og steg et minuts tid.
Mangotern, sesamfrø og jomfru i det grønne tilsættes, når wokken er taget af varmen.

Jomfru i det grønne er de sorte frø, som også hedder Nigellafrø. Kan man finde sorte sesamfrø, er det også fint.

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar