WiN4fcxPSammNU55vBLcIQ

Nevøen har længe talt om dengang, hvor moster fejrede kandidaten med så store mængder choklademouse, at han blev dårlig og åbenbart aldrig glemmer det. Om han har mod på smagen igen, må tiden snart vise. Først må mosteren have genfundet sig en opskrift, da den sagnomspundne desværre aldrig nåede bloggen, og derfor er gået tabt i forglemmelse og flytninger.

Denne her er nem og god. Den er hverken vegansk, sukker- eller laktosefri, men den er virkelig simpel og uden husblas. Oldschool. Hvis der stadig er rum til det.

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Til 12 små portioner

3 æggehvider

4 æggeblommer

45 g sukker

200 g 70% chokolade

3 dl fløde

 

 

Det skal du gøre

Smelt chokoladen. Jeg gør det i en Bedstemors gamle glasskål, som passer ned i kasserollen - andre har særligt grej. Bare få det smeltet og sæt det til at køle. Find så en masse skåle frem! Pisk fløden i en. Pisk æggehvider stive i en anden. Pisk i en tredje sukker og æggeblommer.

Rør nu stille og roligt den lidt afkølede chokolade ned i den luftige æggeblanding. Vend så æggehviderne i og til sidst flødeskummet.

Hæld moussen op og stil den på køl. Jeg kan godt lide lidt men godt og bryder mig ikke om, når andre er ved at slå mig i gulvet med en kæmpe portion dessert. Jeg ved, andre har det præcis modsat og ikke kan få nok, så derfor anretter jeg gerne i små skåle eller moccakopper, som man så kan tage præcis, så mange af, som man har ork til.

Det er klart, at kaffe gør godt her. Flødeskum vækker også jubel. Lidt crunchy smør-honnignstegte valnødder eller lidt råsyltede solbær, pynter også. I sæson er kornblomster eller morgenfruer smukke drysset over.

 

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar