Citronmåne – nem, bedst

IMG_3380

Der er ikke grund til så meget snak om denne her sag. Hvis man rigtig vil folde sig ud og nørde udi, hvor langt man kan trække en citronmåne hen i kvali og omhu, så er det bare at springe til den tidligere Citronmåne – glutenfri mandeldrøm. Men helt ærligt, for mig er den for sød og vil for meget til, at den bliver favorit her.

Til gengæld samler jeg altid på simple, nemme sager, der ikke er mere, end de lover, men som til gengæld gør jobbet. Om denne citronkage gør det, har jeg brug for mere data (fra jer) for at kunne konkludere. Min foreløbige testskare har fået den til at forsvinde med velbehag og ønske om ny levering, så pilotundersøgelsen er lovende. I hvert fald er kagen nem og hurtig. Prøv selv – altså hvis du har noget med citronkager, ellers spring over, for det er mest bare citron med citron på.

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Til en brødform eller et lille tærtefad:

1,5 dl hvedemel

2 tsk bagepulver

1/2 tsk salt

1 dl yoghurt naturel

1 dl sukker

3 æg

2 øko citroner, revet skal

1/2 tsk vaniliesukker

1/2 dl olie

Til sirup:

1/3 dl sukker

Saften fra de to citroner

 

Til 2 runde springforme/tærtefade

6 dl hvedemel

8 tsk bagepulver

2 tsk salt

4 dl sukker

12 æg

8 øko-citroner, revet skal

2 tsk vaniljesukker

2 dl olie

4 dl yoghurt naturel

Til sirup:

1,2 dl sukker

Saften fra citronerne

 

Til 2 professionelle bradepander:

24 dl hvedemel

32 tsk bagepulver

8 tsk salt

16 dl sukker

48 æg

30 øko-citroner, revet skal

8 tsk vaniljesukker

8 dl olie

16 dl yoghurt naturel

Til sirup:

Ca. 4-5 dl sukker

Saften fra citronerne

Det skal du gøre

Bland mel, bagepulver og salt i en skål. Rør i en anden skål yoghurt, æg, citronskal, sukker og vanillesukker. Bland så det tørre forsigtigt i æggeblandingen. Vend med en dejskraber derefter olien i. Min solsikkeolie var blevet harsk, så jeg vovede olivenolie i, hvilket i det endelige resultat ikke gav en mærkelig smag, som jeg havde forventet. Men altså - brug en smagsneutral olie (endelig ikke koldpresset rapsolie).

Smør en form eller beklæd med bagepapir og hæld dejen i. Bag i ovnen ved 175 grader. Hvis man vil have en høj kage, skal opskriften dobles op, og så vil bagetiden nok være omkring en time. Med denne portion fik jeg en meget lav kage ud af det i Muttis franskbrødsform, der var den nok efter 40 minutter, men hold øje. Jeg skar den i trekanter, ret tynde. Det kan man jo gøre, som man vil.

Mens den bager kan man så smelte sukkeret og citronsaften i en gryde og stille det til afkøling. Når kagen kommer ud af ovnen, hældes siruppen udover kagen. Og så er det bare at servere, lun og dejlig. Jeg fik inspirationen til kagen på feedfeed, og her anbefaler de at man serverer den med en creme lavet af flødeskum blandet med Ricotta. Det kunne Brugsjan ikke mønstre en lørdag, så nu ved vi, at den også glider ned uden.

Har man Ricotta, giver det ikke en vild smagsmæssig forskel, men feedbacken forleden, da vi havde blandet den piskede flødeskum med et par bøtter Ricotta var, at det gav noget lækkert til konsistensen. Prøv selv.

 

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar