Nem kartoffelcurry
Her er det igen en god blanding af currypaste, de grøntsager, der lige var, og så en dåse kokosmælk og frisk koriander, der hævede ånden gevaldigt forleden.
Det skal du bruge
Til 4 personer eller 2 i flere dage
1-2 løg i tern
4 fed hvidløg
revet rødkål
2 små squash i skiver
et par håndfulde cashewnødder
en rest kogte kartofler
1 dåse kokosmælk
koriander
spirede linser/mungbønner
Det skal du gøre
I olie svitses curryen sammen med løg og hvidløg uden at branke. Heri tilsættes de øvrige grøntsager, hvilket denne dag var snittet rødkål, squash i tykke skiver og kogte kartofler i gode, store tern. Kokosmælk og cashewnødder tilsættes og varmes godt igennem og ikke så længe, at grøntsagerne bliver ukendeligt bløde. Smag til med salt og peber og eventuelt syre af en art, hvis det trænges. Server med ris og gerne masser af yndlingskrydderurter og spirede linser eller mungbønner. Har man ikke lige får spiret dem, kan man også koge lidt linser med i retten for stadig at få sikret sig proteinerne.