Palæontohvadfornoget?

IMG_0403

Jeg elsker brød, og det er vist meningen, jeg skulle spise mindre af det… Det går ikke så godt med det. Hvad skal jeg f. eks. lægge den gode gedeost på så? For ikke at tale om mors blommemarmelade og pateen…. Men måske står løsningen og bager i min ovn as we speak. Thomas Rodes stenalderbrød skal have en chance –  hvis manden fra Kong Hans Kælder kan leve med det, så kan jeg vel også? Det er ikke en forglemmelse, der er ikke mel eller gær eller noget i. Opskriften er taget direkte fra Thomas Rode og artiklen i Politiken:

100 g græskarkerner
100 g solsikkekerner
100 g mandler
100 g valnødder
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
5 æg
1 dl olie
2 tsk. salt

Bland det hele sammen, kom massen i en smurt form – gerne en silikoneform og bag 1 time ved 160 grader.

Jeg har taget mig voldsomt sammen for ikke lige at forkæle stenaldermanden ved at blande lidt af den gode chokolade i…

– men nu er eksperimentet kommet ud af ovnen, som vor (for)mor ville ha´ lavet det, og helt uden chokolade er jeg ganske begejstret. Det her holder! Prøv selv.

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Det skal du gøre

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar