Det er simpelt og det er smukt. Halverede, smilende æg med skovsyre on-top. Skovsyren er til at finde i skovbunden, og det er intet mindre end magisk at samle en lommefuld og pludselig have grønt på bordet lige her og nu. Hurra.
Ja ok – der blev det tydeligt, at jeg ikke længere residerer på Nørrebro – til jer, der ikke lige har skovsyre udenfor døren, hils i Irma og kom kørvel ovenpå

Det skal du bruge
Æg
Skovsyre, de små nye, lysegrønne skud
Det skal du gøre
Kog æggene, så de er smilende - og gør det, som du plejer. Erfaringen er, at lige når det gælder æg, så skal man holde stejlt på sin egen måde at koge dem på - begynder man først at afvige fra familiens ægge-koge-tommelfingerregler og mikser dem med andres ditto, så ender man enten op med halv- eller skamkogte æg.
Så ingen anvisninger herfra. Kog nu bare de æg.
Og når de er afkølede og pillede, så halver dem og sæt dem på et langt, rustiks skærebræt eller arvefadet fra Farmor. Kværn peber og salt over. Og drys så med den vaskede skovsyre.
Glædelig påske.