Stenbiderrogn og jomfruhummerhalløj

IMG_4910

Den der jublende rus, når man uventet står i en råvarehimmel – og så i Horsens! Den rus stod jeg i fredag, hvor jeg egentlig bare lige ville tjekke fiskehandleren ud og muntre dagen lidt op med stenbiderrogn. Og stenbiderrogn blev det også til. Men så lå der også jomfruhummere og grinede af den latterlige lave pris, så fredagen endte med stenbiderhaps, jomfruhummerhaps og så hele skrubber til sidst.

Første haps var stenbiderrogn i rigelig mængde. Det kræver ikke andet end lidt hakket rødløg, den fedeste creme fraiche, man kan opdrive og et par stykker ristet brød.

IMG_4892

Anden haps var så jomfruhummere. Og det er så let at lave, og kun svineriet ved bordet, når de skal pilles, kan tale imod. Men hallo, det er så godt, når man har svinet og pillet og fået sig nok jomfruhummere til en mad med mayo.

 

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Renset stenbidderrogn

1 rødløg

Dild

Creme Fraiche 38%

Ristet brød eller blinis

 

Jomfruhummere

Persille

Hvidløg

Mayonaise

 

Det skal du gøre

Jomfruhummerne kan koges i cirka 3 minutter i letsaltet vand. Og derefter køles af og serveres.

De kan også puttes i et fad, som jeg gjorde. Lidt smør ud over, hakket persille og godt med revet hvidløg og så i ovnen i 10 minutter.

Server dem afkølede, så de er til at pille. En god mayo, lidt brød og et kværn peber. Og en stak servietter og noget boblende køligt i glasset.

God weekend!

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar