Lige nu er der stadig små og sprøde gulerødder at få, og senere, når rødderne skal graves frem fra driverne, er de også skønne i denne ret skåret som stave.
Alt, der skal bruges er gulerødder og dobbelt så meget persille, som du tror.
Hakket persille smides i varm olie på panden, hvorefter gulerødder tilsættes og steges på panden, til de får farve og stadig er sprøde.
Salt og peber er selvfølgelig et must.
Skal der udviddes og varieres, så tilsæt et skvæt Marsala til sidst. Eller glaser dem med en klat honning.
Eller høvl parmesan over og steg en håndfuld mandler med… eller…. eller skriv i kommentaren, hvad du fandt på!