Dette er en klassiker og samtidig første gang for mig. Nød lærer nøgen kvinde… at lave lige det mad, som kan give glæde og næring idag. Så da jeg i Brugsen så bagerens tarteletter, og jeg i forvejen havde gaflet en for denne biotop sjælden øko-suppehøne, var kursen klar. Første skridt var hønsekødssuppen og næste var at trylle den om til noget, der kunne fylde tarteletterne med nostalgi og kroppene med rigelige mængder protein og fløde.
Og det var nemt og overraskende lækkert, så nu går jeg og skuler til den sidste tartelet i pakken og ærger mig over, at jeg ikke fra begyndelsen lavede uendelig meget mere høns i asparges, nu jeg var igang. Det gør jeg næste gang.
Lige nu kan jeg næsten ikke vente, til de danske hvide asparges dukker op, så bliver det svært ikke at optimere hønens selskab med rigtige asparges.
Det skal du bruge
Til ca. 8 tarteletter
8 dl hønsekødssuppe
2-3 dl fløde
2 ds øko-hvide aspargessnitter
1 spsk Maizenamel
Lidt vand
Salt, peber
Dild
Det skal du gøre
Lav først hønsekødssuppen. Tag derefter ca. 10 dl fra suppen - alt efter hvor meget du vil bruge som suppe, og hvor mange tarteletmunde, du vil fylde. Lad de 10 dl simre i en gryde og kog det ind, til smagen er god og intens. De gamle siger, den skal sies. Men hvorfor? Jeg kan godt lide persille og alt det andet, jeg har puttet i suppen, så jeg tager det hele med. Men altså - hvis du vil have en helt pletfri sauce, så sies den indkogte suppe.
Heri tilsættes et par dl fløde skiftevis med en rystet omgang maizenamel i vand. Og hvis man som jeg ikke lige vidste, hvad min Mutti ved, så husk, at selvom det ser helt pjask-tyndt ud, så lad være at røre mere Maizena i, før det stille er kog op. Det tykner nemlig. Og jeg måtte så tynde op med fløde - hvilket nu ikke gjorde noget dårligt.
Altså - når den har den ønskede konsistens, tilsættes aspargessnitterne og kødet i passende stykker. Smag til med salt og peber og evt. sødt, hvis bitterheden fra aspargesen slår kraftigt igennem.
Lun tarteletterne og server dem med saucen. Top op med rigelige mængder dild - eller klassisk - kørvel.
Old school godt.