Denne suppe er den bedste. I små mængder. Jeg kan li´ den serveret i en lille kop toppet med den fedeste creme fraiche og et bjerg frisk koriander som start i køkkenet. Øl er godt. Og mere koriander.
Forleden fik jeg credit for at være en “korianderfascist”, der ikke lader sig stoppe af, at nogen tror, de hader koriander.
Jeg ved ikke, men jeg tror, man nogle gange skal følge det, man tror, er allerbedst.
Prøv selv: Og husk øl.
Rist hakkede løg og mange flere gulerødder i tern, end man umiddelbart skulle tro (jeg laver suppen tyk, nærmest som tynd mos og så går der mange gulerødder til pr person).
Tilsæt hvidløg, safrantråde og vand – evt. lidt grøntsagsfond.
Kog og blend jævn og lækker. 