Focaccia
Nemt. Og det kan vi godt li´.
Det skal du bruge
2 dl lunkent vand
12 g gær
1/2 tsk sukker
1/2 tsk salt
1/4 dl olivenolie
4 dl hvedemel
Det skal du gøre
Vand, gær, sukker, salt og olie blandes. Heri mel. End op med en dej, der er havregrødsagtig i konsistensen. Hæv 45 minutter. Eller minimer gærmængden ved god hævetid.
Hæld dejen i tærteform eller springform med bagepapir og efterhæv 15 minutter.
Prik huller i dejen med fingrene og hæld olivenolie på. Drys med frisk rosmarin og yndlingssalt.
Bag 50-60 minutter ved 180 grader. Bag brødet de sidste 5 minutter med bunden i vejret, før afkøling på rist.
Et par dage efter er det perfekt ristet i skiver. Himmelsk med dadeltapenade og Gryeré ost.