Ha! Så let og så lækkert!
AnneMad fik mig på ideen forleden, og på hendes New Yorkertag stod den på grillet hummer til – på min terrasse serveres der idag marinerede tigerrejer og en kold øl til. Så let at det næsten er pinligt.
Det skal du bruge
Modne cantaloupmeloner
Salt
Græskarkerner
Friske krydderurter
Det skal du gøre
Blend en moden cantaloupemelon med lidt salt. Gem lidt melon og skær i mindre tern. Sæt det hele på køl og rist lidt græskarkerner og hak dem groft med dild, persille eller hvad potterne gemmer. Server suppen iskold med melon tern og top med græskarhalløjet.
Marinerede kæmperejer sat på et spyd og serveret henover suppen er virkelig også godt.
Som der siges – hvo som intet vover intet vinder – og vi vandt en en rigtig lækker smagsoplevelse. Det var ikke med så lidt skepsis, men nysgerrig og meget for nyt skulle det stå sin prøve. Vi serverede et stykke stegt laks det var også rigtig lækkert. Tak for opskriften den er gemt under favoritter.