Kulmule min ven!

HipstamaticPhoto-595190972.220548

 

Forleden blev det til en ret god tallerken af det, der var på køl og frys. Der var fisk i fryseren, og det viste sig, at det var min ven kulmulen, så det var nemt og taknemmeligt.

– og hvis man vil have fiskedamens eget trick til nem fisk, så køb altid den fisk, fiskehandleren har den dag, som er fileteret og med skind. Det går aldrig galt på en pande. Og spørg eller se, hvad der er i sæson, det er billigst og bedst.

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Kulmulefilet

Kartofler

Selleri

Gulerødder

Timian

Hvidløg

Frosne grønne bønner

Olivenolie 

 

Det skal du gøre

På panden i smør på skindsiden indtil den er blevet næsten hvid og tilberedt. Så vendes den og får lige det sidste på den anden side. Og selvfølgelig salt og peber. Inden da lavede jeg et fad af grøntsagsskuffens rester: kartofler, der kom i både, selleri i store bidder og gulerødder i tilsvarende stykker. Olie over og så timian i kviste og rigelige mængder hakket hvidløg, salt og peber. De stod i ovnen og mediterede, til matriklen var samlet, og mens fisken stegte, gav jeg nogle frosne bønner et hurtigt opkog, så i koldt vand og så den gode olivenolie, salt, peber og igen - lidt revet hvidløg. Hurra.

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar