Alt er godt, for enden på denne madhistorie blev god. Så god, at den ender her som en ny ret, som allerede er blevet en favorit. Begyndelsen var ellers ikke lovende. Jeg havde vovet mig ud over min comfortzone på flere måder. Dels laver jeg udover bæuf Bourguignon sjældent retter med vin, og dels går det bare nærmest altid galt, når jeg prøver at følge en opskrift. Sagen var, at en af de lokale madgenier havde sendt en Ribolitta, en toscansk bondesuppe med mig sidste år, da jeg skulle servere mad for 30 menensker i en uge. Den var skøn! I år tænkte jeg så, at jeg måtte lidt udover de sædvanlige klassikere og udvide mit menurepertoire lidt. Jeg fandt derfor Meyers opskrift på Ribolitta, men undervejs blev jeg charmet af en spandfuld nyopgravede kartofler fra marken, og var dermed allerede godt på vej i en anden retning. Da jeg så også undlod at putte tomat i med tanke på, at i hvert fald en af de spisende ikke tåler det, var jeg ligesom kørt af det sædvanlige autonome spor. Men hvor jeg normalt altid kan få det smagt til, så det virker, var jeg udenfor min normale comfortzone og kunne ligesom ikke bare smage til på vanlig lidt af det og lidt af det-facon for at få retten i mål. For hvad stiller man op, når det bare smager af vin og overhovedet ikke af comfort?
Det fik jeg svaret på henover plukningen af bønner på marken, hvor et andet madgeni grinede af min ikke-ribolitta-misere og guidede mig til, at retter med vin skal have tid til at koge lidt ind. Da jeg derfor den anden dag tøede to bøtter med frossen ikke-ribolitta op, satte jeg det til at koge mere ind. Kronen på værket var at give ansvaret for slutresultatet til et tredje madgeni, der tryllede med lidt frisk estragon og pludselig var det den skønneste kartoffelgryde med dyb smag og let strejf af Frankrig, så det var svært ikke at bryde stilhedsretreatet med vellyde.
Vi serverede den med perlebyg og salat fra marken med vinaigrette og ristede hasselnødder. Rugbrød eller friskbagteboller vil også være lækkert.
Det skal du bruge
Til cirka 4-5 personer
3 løg
4 store fed hvidløg
1/2 bdt bladselleri
1 kg kartofler
1 karton/ca. 200 g hvide bønner, butterbeans eller cannelinibønner f.eks.
Friske stilke krydderurter, f.eks. timian, merian, oregano, rosmarin, estragon. Eller tørrede.
Kål – f.eks. savoykål/palmekål/grønkål/kinakål
1/2 flaske hvidvin
1/2 – 1 liter bouillon (alt efter om man vil have mere suppe eller mere gryde-ret)
Salt, peber
Frisk estragon eller persille til drys
Evt. perlebyg og brød
Det skal du gøre
Bruges der tørrede. hvide bønner, sættes i de blød natten før, og koges så til de er møre, alt efter type mellem en halv til en hel time. Er der friske krydderurter, koges de med.
Løg og hvidløg pilles og hakkes. Steg dem i olie.
Hæld vin og bouillon ved og lad det koge lidt ind et kvarters tid.
Alt efter tiden på året enten vaskes eller skrælles kartoflerne og skæres i grove stykker. Vask og skær bladselleri i mindre stykker. Put det hele med i gryden og lad det simre stille og roligt en halv times tid eller til kartoflerne er møre. Tilsæt bønnerne. Smag på sagerne - er suppen voldsomt vinøs og skrap i smagen, så lad det simre lidt længere.
Vask og skær kål i grove, men alligevel nogenlunde mundrette stykker. Tilsæt dem og lad dem blive møre uden at blive skamkogte. Smag hele herligheden til og server den gerne med frisk estragon, hvis det gror i nærheden og uanset gerne med rigelige mængder frisk persille.
Server evt. med kogt perlebyg og/eller rugbrød og gedeost.