Kardemommekradser – tusindfrydssalat
Smukt er godt! Og den her er virkelig god som i smuk. Denne asiatisk-agtige salat serverede jeg til en bunke veggiedeller, en kold ærtecreme og en flækærtemos. Den var forrygende!
Jeg tror, jeg fik noget, der lignede engang til nogle grøddeller på verdens første grødbar Grød i Jægersborggade i KBH – og stedet kan varmt anbefales, hvis man vil ha´ velsmag, sæson og Nørrebro i ét. Og nu findes den jo overalt – selv vores aarhusianske Latinerkvarter har sin egen GRØD.
Det skal du bruge
Rødbeder
Friske spinatblade eller hvad man har lyst til af grønt
Forårsløg
Bladselleri
Peanuts
Rosiner
10 hele kardemommekapsler
Olivenolie
Æblecidereddike
Salt
Rørsukker
Tusindfryd
Det skal du gøre
I min version brugte jeg et par skrællede rødbeder, som jeg snittede i helt tynde skiver på foodprocessoren, da tyndskrælleren var blevet væk. Ellers ville jeg bare skrælle lange rødbedestrimler i hånden og slippe for larmen.
I bunden af at fad lagde jeg groft skårede, friske spinatblade. Ovenpå kom rødbeder, snittede forårsløg og bladselleri, peanuts og rosiner.
Magien her er dressingen af virkelig meget kardemomme.
Jeg kværnede indholdet af cirka 10 kardemommekapsler og piskede det med olie, æblecidereddike, salt og rørsukker.
Udover med det og så tusindfryd til sidst.
Wow.