I kursusprogrammet stod der, at folk ved ankomst kunne få suppe. Jeg satsede og håbede på tilgivelse for, at der ikke var suppe som lovet. Istedet var der en enkel ærtepasta-ret. Og mere applaus end repressalier. Så alle var glade. Især mig, der vil have mad og ikke suppe, når jeg skal spise. Stine, der så ofte inspirerer mig, havde talt om en fantastisk ærtesuppe, hun havde lavet … så jeg satte sådan en på menuen. Da jeg så var igang, kunne jeg ikke lade være med at lave den til en tyk sauce istedet, og så kunne den passende blive serveret med de boghvedenudler, jeg havde indkøbt, hvis jeg fandt på noget. Det gjorde jeg, og jeg er faktisk selv helt glad. Der er ikke noget fikumdik eller fancy i denne her ret, og jeg har gennemgået det, jeg har skrevet nedenfor i opskriften flere gange, for kan det virkelig passe, det bare var det, der blev så godt? Ja det kan det. Prøv selv.
Jeg lavede den helt uden smør og Gewürtzraminer, og det var mærkeligt nok ikke noget savn andet end under madlavningen, hvor der ikke var noget i glasset.
Det skal du bruge
Løg
Hvidløg
Olivenolie
Ærter
Vand
Bouillon
Salt, peber
evt. kikærter, karry
Yndlingspasta, evt. glutenfri, hvis man er til det
Det skal du gøre
Pil og hak løg og hvidløg. Svits dem i olie uden at de branker. Når de er bløde, tilsæt frosne ærter og væske. Lad det ikke koge ret længe. Blend det hele. Smag til med salt og peber og evt. syre og sødt. Juster tykkelsen, som den ønskes. Kan sagtens blive til en suppe, hvis man er til det med mere væske. Jeg havde lavet denne base på forhånd og grosset den ned, så den var klar til at tage op, varme, tilsætte mere væske og flere ærter, som jeg blendede igen. På den måde blev der mad til 27 personer med meget lidt indsats. Jeg puttede ærter i efter turen i blenderen også, så der også er nogle hele. Skønt vil det være med friskbælgede ærter, hvis det er sæson, og der er tålmodighed eller kulier nok.
For at skrue op for proteinindholdet havde jeg på forhånd i ovnen bagt kikærter rystet med lidt karry, salt og peber og sprinklet med olivenolie. Dem dryssede jeg udover til slut sammen med rigeligt hakket bredbladet persille.
Jeg serverede det i fade, hvor boghvedepasta lå i bunden med saucen henover. Dagen efter var retten mindst lige så god som 2. ret, da savoyminestronen var så god, at den slap op, før alle havde fået anden gang.
Ejjj – jeg lavede ærtepasta i dag. Helt vildt hvor godt det smager. Og så er det nemt og enkelt at lave. Kærlige mad-hilsener.
Ejjj – og jeg har ikke set din kommentar før nu, hvor jeg også netop har genopdaget ærtepastaen! Dejligt Kurt, så mangler vi bare, at jeg lærer at kunne det, Kurt kan 🙂