
I min ferie på Skovvang kom jeg forbi en bod på vejen med de første Augustaæbler og spidskål – det blev til denne her ret, som er ret skøn og kan få mig til at spise kål.
Blanchér snittet kål. Rist karry i lidt olie på panden med mandler og æblebåde. Vend kålen i når æblerne har fået farve og stadig har bid.
Vupti!
Jeg spiste den med det, køleskabet gemte, nemlig røget ørred, og fedmen i den gik op i en højere enhed med æblernes syrlighed. Brug den til hvad som helst, der lige skal have lidt lækkert tilbehør.