Mine sanser har danset i påsken på den smukkeste strandgård i vesterhavets klitter. Som retreatkok havde jeg grebet udfordringen om at lade påskedagene strømme med vegetarkærlighed samtidig med, at jeg selv deltog i retreatet Mindfulness, selvindsigt og udtryk.
Idag 2. påskedag fejrer jeg opstandelsen i køkkenet her med lidt af det og lidt af det og konstaterer med slet skjult forundring, at det lykkedes at danse mellem køkkenets doing og retreatets being. Alle blev mætte. Og kokken? Kokken er sanseglad, øm i kroppen og varm om hjertet.
Det er skønt at kunne bespise en gruppe mennesker over flere dage uden at ryge i det hektiske og kollapsede. Opskriften på, hvordan det gøres, må man nok selv hver især finde frem til – og jeg giver gerne et par tricks videre.
For mig er det noget med, at der intet er som gode råvarer og hav til at holde jordforbindelsen. At skønhed og smag er liv og hjertesager for mig. Humor. Nå ja, og så opmærksomhed og noget krop. Og lidt lyd blev det også til bag lukkede køkkendøre, da salmerne strømmede ind med påskesolen. Og så er et kram til kokken aldrig dumt, hvis det er.
På det helt jordnære plan kan den asisatisk-agtige salat på billedet anbefales, ligesom flere af de andre sager også ryger ind på mit yndlingsrepertoire. Og løbende kommer her på bloggen.
Glædelig påske!