Det er ikke som om, jeg har opfundet den allerdybeste tallerken og behøver blogge om, at jeg har fundet på at bage rodfrugter – men nu kom de altså på menuen idag, da søndagsfrokosten til 28 mennesker skulle skabes ud af det, der var tilovers af weekendens råvarer. Så for min egen skyld en post om at huske, at selvom det ikke rocket science, så fungerer det ret fint som bund i en lidtafdetoglidtafdet søndagsfrokost af rester. Jeg serverede sort bønnedyp til, og det er værd at huske, for hurra hvor var det nemt og godt.
Det skal du bruge
Gulerødder
Pastinakker
Persillerødder
Kartofler
Rødbeder
Frisk timian eller hvad man har
Revet hvidløg
Olivenolie
Salt
Peber
Det skal du gøre
Skræl, snit og bland rødderne i en bradepande med olie, hvidløg, salt, peber og timian. bag ved 200 grader, til de er møre men har bid. Hvor længe afhænger af tykkelsen og af ovnen. Smag og stik dig frem.
Jeg havde en rest frisk spinat og lidt hakket grønkål, som jeg vendte i ved servering.