Salat med spirede linser

IMG_3798

En tidligere klassiker er blevet opdateret – linseballaden, som brillierer med en skøn misodressing, er blevet endnu bedre! I stedet for kogte linser, spirer jeg nu grønne linser to dage før, og det har gjort den endnu mere lækker. At spire linser lyder 80´er-agtigt og fremkalder minder om en grøn etagedims, der kom til at lugte grimt, og hvor spirerne sad fast. Men det er unødvendigt med en spirebakke. Skyld blot linserne og lad dem stå i blød en time. Herefter hældes vandet fra, og når man så kommer forbi køkkenet, får de lige et skyl med koldt vand. 2 dage efter er de klar til at spise eller kan opbevares i et glas på køl.

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Til 4 personer

2 dl spirede grønne linser

1 fennikel

1 æble

75 g valnødder

Frisk spinat, feldsalat eller hvad, man nu har lyst og adgang til

 

Dressing

2 spsk miso

1 spsk honning

2 spsk citronsaft

2 spsk olivenolie

Det skal du gøre

Fennikelen  skæres papirtyndt på det skarpeste jern, man har. 1 æble skæres også i tynde både og med skræl for synets skyld. Valnødderne hakkes groft. Frisk spinat, feldsalat eller hvad, man nu har lyst og adgang til skylles.

Dressingen rystes sammen og hældes enten over lige inden servering eller i en kande ved siden af.

Og herfra er der ingen ende på alle de gode ting, som spirede linser kan bruges til. Evt. bare som en haps på bilturen eller arbejdsdagen i et marmeladeglas.

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar