I undgå madspild-søndagsfrokosten var der timianbagte rodfrugter i ovnen men ingen mayo….. til gengæld var der et par dåser sorte bønner i overskud fra gårsdagens kål og kartoffel-minestrone. De endte som dyppelse for rodfritterne og vist også som smørelse på rugbrødet. Jeg var overrasket over, hvor godt det smagte ved første forsøg, og det bliver helt sikkert ikke sidste gang, jeg på denne måde får mere protein på menuen.
Det skal du bruge
Sorte bønner fra karton/dåse
Revet hvidløg
Cirtronsaft
Olivenolie
Salt
Peber
Vand
Evt. en rest grønne ærter
Det skal du gøre
Blend det hele og spæd op med vand til den ønskede konsistens er nået. Er det til brød, er det rart med en ret fast creme, mens det som dyppelse og sauce kan være fint med en mere lind sag.
Til 30 personer vil jeg næste gang bruge 4-5 dåser bønner, da populariteten eller appetitten var større end forventet, og skålen hurtigt var tom.
Jeg havde en rest grønne ærter, som kom i og det gav en dejlig smag. Kan helt sikkert holde sig flere dage på køl eller tages med i et aflagt honningglas til madpakken.