IMG_5831

Den her dressing er mere end 6 år gammel – og den holder endnu. Jeg har lige haft den med på endnu en menu, og ligesom den er perfekt med vinterrødbeder og danske elstaræbler, gør den sig virkelig også i højsommeren sammen med de stribede bolsjerødbeder.

Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er fryden ved at lave dressingen og faktisk bruge tiden på at fiske kardemommen og aromaen ud af dens skal, eller om det er den frække, overraskende smag, når man tager en mundfuld rødbede, og man pludselig har et pift kardemomme. Det hele er bedst.

Prøv selv og skriv gerne en kommentar.

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

10 hele kardemommekapsler/stødt kardemomme

Olivenolie

Æblecidereddike

Salt, peber

Rørsukker/honning

Det skal du gøre

Man kan fint bruge stødt kardemomme. Og altså man kunne unde sig selv den fryd at sætte sig i skyggen med god tid og en skål med 10 kardemommekapsler og åbne dem og få kernerne ud. Duften er magisk. Mindre kan sagtens gøre det, og når jeg har tid, er det øjeblikket, jeg elsker mest.

Jeg bruger en kaffekværn fra genbrug som min krydderkværn, ellers kan man med tålmodighed bruge sin morter. Pisk derefter det stødte kardemomme med olie, æblecidereddike, salt og rørsukker. Fordi honningen lige var slynget og uimodståelig, skiftede jeg sukkeret ud med honning. Det bliver det bare endnu mere parfumeret og vildt af.

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar