Flækærtemos

IMG_4118

 

“Gule ærter, fik I gule ærter?”

Det her smager så langt fra De Nattergale eller de der gule ærter, man kan købe i plasticpølser (ikke at jeg egentlig nogensinde har smagt dem… men min fantasi vender sig i væmmelse).

Nå, men faktisk er den her mos lavet af gule ærter eller flækærter, som de hedder.

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

450 g flækærter

Masser af bredbladet persille

Solsikkekerner

Æblecidereddike

Olivenolie

Salt

Peber

 

Det skal du gøre

Igen er det Meyers Ny Nordisk Hverdagsmad, der har inspireret. Men - jeg ved ikke, hvad det var for en fugl, han skulle bespise med 30g flækærter.... Heldigvis var jeg opmærksom og fik kogt 15 gange flere ærter og fik det med i blenderen, hvor der desuden kom masser af bredbladet persille og solsikkekerner i sammen med æblecidereddike, olie og salt og peber.

That´s it. Simpelt. Godt.

Funger fint til deller af grødsvin  eller deller i panko selvom madstylisten lige sov i timen og serverede to grønne mos og cremer til samme måltid. Well well.

Den her bliver en klassiker i basisskabet. Let, billig og dejlig cremet.

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar