Cranks solsikkesmør à la Ny

IMG_1180

Jeg fandt opskriften i et fint håndskrevet og -dekoreret opskriftshæfte til et kursus, hvor Ny som altid var sjælen bag bespisningen. Da det så for nyligt var mig, der skulle forsøge at bespise hende, fandt jeg opskriften frem og vovede mig ud i et forsøg på at væve en en lille ode til al hendes mad ind i menuen.

Om solsikkesmøren går historien, at inspirationen kommer fra 80´erne og CRANKS grønne restaurant i Grønnegade i København, hvor den efter sigende blev serveret i osteboller med spirer og cheddar. Hos Kirsten Skaarup har jeg fundet en opskrift på CRANKS osteboller, hvis nogen vil nørde tilbage til kilderne.

Den er en kærkommen sag til brødet for alle dem, der ikke tåler rå hvidløg og derfor kan have lidt en kamp med at få humus og bønnespreads til at smage af noget andet end bønner og kikærter.

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Solsikkekerner

Citronsaft

Olivenolie

Sennep

Salt

Peber

Det skal du gøre

Rist solsikkekerner i ovn eller på pande til de får farve uden at branke. Blend dem derefter med citronsaft, vand, olie, sennep, salt og peber. Smag til og juster indtil smag og konsistens er præcis, som du vil have den, for at få lyst til at smøre den på brødet. Min tilsmager ville have et strejf af stærk chili. Andre vil have mere sennep.

Opbevar den på køl og brug den alene på brødet med spirede linser eller under ost eller et bjerg af yndlingsråkosten.

 

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

2 Comments

  1. Dorte den 11. august 2024 kl. 5:04 pm

    Uhm❤️ – smagte så godt på Lovns❣️

    • dorte den 11. august 2024 kl. 6:58 pm

      Ja, den er bare simpel og overraskende god! Tak for sidst.

Efterlad en kommentar