Kartoffelblomkålscurry

HipstamaticPhoto-580065265.350098

 

Endnu en dejlig mættende ret er opstået igen med inspiration fra Mega Vega, men undertilsmagningen længtes jeg efter kokosmælk, så derfor endte vi op med denne nye sag. Det ikke oplagt at lave den i maj, hvor det ikke er til at opdrive andet end egyptiske kartofler og udenlandske blomkål, men men – så er der noget at glæde sig til efterår og vinter for!

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Kogte kartofler

Hel koriander

Kardemommekapsler

Stødt gurkemeje

1 hakket løg

Hakkede hvidløgsfed

1 blomkål

1 karton hakkede tomater

1 dåse kokosmælk

Det skal du gøre

En rest kogte kartofler skæres i kvarte. Hel koriander og indholdet af kardemommekapsler kværnes eller gives en tur i morderen. Sammen med stødt gurkemeje, et hakket løg og rigeligt med hakkede hvidløgsfed steges det hele i olie uden at branke. Heri steges blomkålsbuketter. Tilsæt en karton hakkede tomater og lad det simre til blomkålene er dejligt al dente. De kogte kartofler og en dåse kokosmælk tilsættes og varmes godt igennem. Smag til slut til med salt og peber. Vil du have retten med bid brug da cayennepeber fra begyndelsen med de øvrige krydderier.

Jeg serverede den med ris. Rosiner, frisk koriander og spirede belugalinser var det, der fik det hele til at spille, hvis man lige har fået lavet sådan nogle og iøvrigt er til det.

Kan med fordel laves i store mængder, da det kun er bedre dagene efter og som tilbehør til andre ting.

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar