Liquid love – Jordskokkesuppe

IMG_4002

Der er ikke ret mange ting, der gør mig så godt, som når nogen laver mad til mig. Når det så i øvrigt er i selskab af en dansende dreng med latter helt nede fra maven – min sjæl, hvad vil du mer´?

Det skulle lige være et glas af min nye yndlingsøl – den lokale IPA fra Humlepraxis, som bare generelt er dejlig, og som virkelig gør sig med denne suppe.

Nå men altså, jordskokkesuppen blev serveret for mig forleden med kærlighed, frisk koriander og pinje- og græskarkerner, og det var et kærkomment treat, så jeg med glæde tog til Vesterhavskøkkenet dagen efter. Her ændrede jeg fluks madplanen og bød retreatgæsterne velkommen med samme suppe. Eller noget, der ligner – en fri leg over følgende opskrift fra Sæson for god smag .

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Til 4 personer tager det

500 g jordskokker

2 tsk karry – jeg brugte en rød thaicurrypaste, og det er bare at lege med den, man bedst kan li´

1 løg

1 fed hvidløg

1 rød chili

1 æble

2 spsk citronsaft

8 dl bouillon

2 dl kokosmælk

1 spsk revet ingefær

salt og peber

Det skal du gøre

Rist jordskokker, løg og curry og derefter også æbleternog chili. Så i med bouillon og ingefær og efter cirka 20 minutter er de møre. Blend det hele med kokosmælk og smag til.

Rist pinjekerner og græskarkerne i lidt olie. Server dem og masser af frisk koriander til.

Til suppen serverede jeg ristet rugbrød og en simpel spinatsalat med gedefeta.

Den er nem, så selvom jeg tjekkede ind i køkkenet under en time før, der skulle serveres mad til 14, var der ro og mad på bordet til tiden, hvilket på alle måder tæller i min bog.

Suppen får 5 hjerter og gives med glæde videre.

 

TAK TORUNN

 

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar