Uintenderet lyder overskriften som et livstegn fra Rosa – men egentlig handler posten her om kyllingens indvolde. Om lever, der er stegt så tilpas, at man bare ikke kan blive andet end svært tilfreds med sig selv. Selvfedmen overskrives dog hurtigt af den lykkelige smag, som tungen refererer tilbage til et eller andet sted i hjernen, hvor der pludselig ikke er plads til andet end vellyd.
Og så alligevel – posten er også et livstegn, for det kræver ikke megen vågenhed at konstatere, at sidst der var liv her på bloggen, blev skvalderkålspizzaen opfundet. Nu er vi igen der, hvor man ikke kan kigge på et stykke ledigt jord uden, at der skyder skvalderkål op – et år er gået siden sidst.
Men nu er der liv i lidtafdetoglidtafdet igen. Og der er liv i mad. Og når der ikke er liv i mig, sker der også noget med maden omkring mig. Ligesom der også sker nedsmeltende ting i mig, når maden omkring mig er livløs som i Netto i Jylland en halv time før lukketid den 23.12, og der bare kun er lortemad tilbage, og jeg får en momentan depression og ikke ligefrem ligner eller lyder som yndlingskæresten, man drømmer om at holde jul med.
Nå men heldigvis virker det også den anden vej; maden og jeg smitter hinanden gensidigt på godt og ondt. Når jeg laver mad med liv, så kommer der også liv i mig.
Jeg ordinerede mig selv en pakke frosset kyllingelever fra Hopballe Mølle og nogle gode danske æbler fra BrugsJan. Det kom der denne ret ud af, og se bare – nu er der så meget liv i damen, at hun blogger igen. Det virker og må gerne efterlignes i stride strømme. Anbefales profylaktisk med jævne mellemrum og også i madpakken kold dagen efter.
Det skal du bruge
Løg
Æblecidereddike
Citronsaft
Rørsukker
Kyllingelever
Mørk balsamico
Honning
Peber
Basmatiris
Skvalderkål
Æbler
Hvidløg
Det skal du gøre
Om formiddagen syltede jeg løgene og kom dem på glas. De kan holde sig i hvert fald en uges tid på køl, så det er bare at skære så mange, man orker. Jeg brugte almindelige zitauerløg i tynde både, men hele banaskalotter eller skivede rødløg ville også være smukke. De kom i gryden med æblecidereddike, citronsaft og rørsukker og fik lov at simre lidt, til de var bløde og søde.
Leveren var renset og fin, så den kom et øjeblik i en skål med eddike for at trække blodrester ud. Derefter skyllede jeg den, før jeg lod den søbe resten af dagen i mørk balsamico, honning og peber. Inspireret af Louisa Lorang overvejede jeg et øjeblik at åbne den gode flaske portvin og lade den marinere i denne, men det må blive en anden gang, hvor det duer at blive småtipsy til aftensmaden, da resten jo skal drikkes, for ikke at lade den gode port gå til i åben ælde.
Før middagen kogte jeg basmatiris, hakkede noget skvalderkål, skar æbler i både, pillede og snittede hvidløg i skiver og lod leveren dryppe af i en sigte.
Lige før servering stegte jeg æbler på panden, så de har farve men stadig er sprøde. Tog dem op og stegte så hvidløg og lever drysset med salt og peber. Akkurat nok så de stadig er rosa indeni uden at være rå, hvilket er noget af en balance og grunden til selvfedmen, når det lykkes.
Og så er det bare at servere det hele - og hvis det er hjemme hos mig, så må man huske at tage noget fra til madpakken, før servering, for ellers er det væk.
Velbekomme.