Jeg har skrevet om det før, da jeg fandt på de dukkahbagte rodfrugter med sort quinoa. Men da var det i selskab med lammeculotten.
Idag gjorde de bagte sager det ud for den brændende kærlighed, som jeg hældte ud over flækærtemosen, som havde det været en klassisk kartoffelmos med brændende(bacon)kærlighed.
Så opskriften kommer lige igen – og idag også med andre grøntsager.
Det skal du bruge
Butternutsquash
Rødbeder
Kartoler
Hvidløg
Olivenolie
Dukkah
Sort quinoa
Persille
Det skal du gøre
Skær butternutsquash, rødbeder og kartoler i tern og vend dem med revet hvidløg og olivenolie. Bland det hele med en god del dukkah og bag i ovnen, til de er møre og gerne lidt sprøde. Alt efter størrelsen på udskæringen, er det cirka 30-40 minutter.
Mens de bager, skyld da bitterstofferne af sort quinoa og kog det uden salt i 15 minutter og dryp af og vend med salt. Bland de bagte sager og gerne med masser af persille.
Server den f.eks. til flækærtemos og en simpel salat af babyspinat, citronmarinerede æbletern og soyaristede mandler og en olie/citron/sennep/honning-dressing.
Haps.