fullsizeoutput_5a19

I Meyers kogebog GRØNNE PROTEINER fandt jeg inspirationen til denne sag, som jeg allerede ser for mig som fast del af en menu til mange, næste gang det er efterår eller tidligt forår, hvor der er akut brug for andet end de uendelige fade med bagte rodfrugter. Det geniale for mig med denne frittata, som vel egentlig er en æggekage bagt i ovnen, er, at jeg spiser den med stor vellyst, og dermed har fundet endnu en kreativ måde at lave mættende, sæsondrevet dejlig mad også sidst på sæsonen, før de grønne, danske asparges popper.

Jeg serverede den til 15 personer sammen med grøntsager i tahin-citrondressing, og det var et godt makkerskab, som må gentages.

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Til cirka 15 personer/ 2 bradepander

3 kg rodfrugter, f.eks. pastinak, persillerod, selleri

2 kg kartofler

1 hvidløg

10 løg

parmesan til at rive

purløg, timian

20 æg

Det skal du gøre

Skræl og skær kartofler og rodfrugter, pil løg og skær i både, riv hvidløg og bland det hele i to bradepander med olivenolie, salt og peber. Bag i ovn ved 190 grader i cirka 40 minutter indtil løgnen næsten karamelliserer, men sagerne ikke bliver brankede.

Pisk æg med salt og peber og hæld det i bradepanderne sammen med finthakket timian, purløg eller hvad der er. Bag cirka 10-15 minutter og server på store skærebrætter med frisk purløg og gerne grøntsager i tahin eller en råkost. Frittaten er skøn i madpakken dagen efter.

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar