Lasagnesucces uden kødsavn

HipstamaticPhoto-600889839.144459

Helt forspist i det nyeste påhit kan jeg passende slå mave henover bloggen og få skrevet ned, hvad der mere specifikt var ingredienserne i den ret så vellykkede vegetarlassagne, som jeg fik bikset sammen idag.

I fryseren fandt jeg en rest af den orange pastasauce, som jeg tidligere har råbt op om. Hos BrugsJan var friske lasagneplader sendt til tælling i datoboksen, og pludselig var scenen sat for den fortsatte jagt på en lasagne, hvor man hverken sidder med en hemmelig længsel efter hakket ko eller er slået helt i gulvet af nødder og ost, som synes, jeg blev af den ellers så roste svampelasagne, jeg forsøgte mig med i efteråret.

Send mig lidtafdetoglidtafdet i minmailbox, når der er nye opskrifter

Det skal du bruge

Idag brugte jeg til et fad:

1 kg persillerødder

2 store løg

6 fed hvidløg

1 pakke kidneybønner

1 bakke svampe

Soya

Lasagneplader

En rest orange pastasauce/eller flåede tomater

Frisk grønkål

Hakkede mandler eller nødder

Revet ost

Det skal du gøre

Løg og hvidløg hakkes og steges klare uden at branke. Heri rives persillerødder og steger med sammen med kidneybønner og halverede svampe. Kværn peber og hæld en slat soya over, som lige får lov at koge ind omkring sagerne.

I et ildfast fad lægges så et lag af grøntsagerne i bunden, så lasagneplader, så sauce, grøntsager, plader… indtil man når toppen. Ovenpå sidste pladelag lagde jeg en blanding af hakket grønkål, mandler og sauce. Til slut rev jeg ost over.

Giv den 30 minutter ved 180 grader. Eller som jeg – sæt den i en kold ovn på ca. 130 grader og kom tilbage en time efter og giv den eventuelt lige 10 minutter på 200 grader, før den er lige til at spise. For os, der ikke kan få nok af frisk kål, er kålssalaten skøn til uanset om det palme-, purpur- eller hvad for en kål, man nu har.

Næste gang, når jeg ikke lige har en rest pastasauce på frys, vil jeg tilsætte hakkede tomater og smage saucen til i panden, før den ryger i lagvis med lasagneplader og hakket grønkål. Og det skal jeg naturligvis love at blogge om, så der kommer en komplet opskrift.

Ja velbekomme.

Jeg vil ikke gå glip af noget! - Ja tak, send mig lidtafdetoglidtafdet i min mailbox, når der er nye opskrifter

Efterlad en kommentar